Alexandar Hjorth har været korleder siden 2010.
Han laver selv alle arrangementerne til Helsingør Gospel, herunder egne kompositioner. Alexandar arbejder til dagligt som musiklærer. Han er en dygtig pianist og guitarist og gør brug af begge dele i koret. Hans ideal er korledelse med tryghed, udfordringer, humor, god lyd og så skal det svinge.
Helsingør Gospel - For dig der vil vide mere!
Helsingør Gospelkor er et rigtigt energi kor.
Vi synger skøn Gospel krydret med både rock og lidt rul.
Repertoiret, synes vi, skal bestå mestendels af kendisser, men også hjemmelavede og lidt af det helt nye.
I helsingør Gospel er det korlederen, der står for arrangementerne for alle sangene. Det kan være både 3 og 4 - stemmigt med eller uden solist.
Helsingør Gospel er et “intelligent” kor. Korlederen starter indlæringen med en første udgave, som koret give feedback på, både omkring tekst og stemmernes sværhedsgrad. Det skal hverken være for let eller for svært!
Vores repertoire passer til det man kalder 2 x 45 min og er på omkring 24 numre. Nye kommer til og gamle lægges væk. Som en tommefingerregel kommer der 8-10 nye numre pr. år. Den enkelte korsanger skal langt hen ad vejen lære både tekst og stemme udenad. Det er muligt at få udleveret noderne til alle arrangementerne. Tekst, noder og lydfiler til de enkelte stemmer kan downloades fra hjemmesiden, så man kan øve sig derhjemme.
i Helsingør gospelkor er stemmerne delt op i Sopran, alt, 2. alt og herre. Ofte synger herrerne sammen med 2. alterne også derfor kalder vi stemmen for Tenor, men der er flere numre med særlige mandsstemmer. Hjælper dig med en mini stemmeprøve inden koret starter eller i pausen.
Du kan komme 2. gange gratis til korprøver, så du kan være helt sikker på om det er noget for dig. Vi øver mandage fra 16:45 - 19:15 ca. 40 gange om året. Vi har omkring 8-10 koncerter om året.
En gang om året har vær stemmegruppe deres egen dag. Her får man mulighed for virkelig at lære sin stemme, hvor man står bedst i forhold til hinanden, få snakket lidt mere sammen og få en bedre “holdfølelse”, snakket om hvad der er godt, og hvad der kan være endnu bedre.
En gang om året mødes koret til en fælles sangdag. Her kan det være indøvning af et nyt nummer, gæstelærere, sjove musikalske lege, der træner rytme, klang og præcision.
Vi holder til i rundingen på Hamlet. Vi står for det meste op, så der er plads til at bevæge sig under sangen. Andre gange sætter sætter vi stole op i en halvcirkel foran stedets flygel.
I koret er vi så usædvanlig heldige at både have en fast bassist og korlederen spiller klaveret. Et “helt band”. Derfor bruger vi også mikrofoner til solisterne til prøverne.
På en øveaften varmer vi op et kvarters tid, tager lige et par gode numre, vi kan, og så går vi igang med at indøve nye numre. Før en koncert har vi en generalprøve, hvor vi oftest fokuserer på start og slutninger og særligt vanskelige passager. Vi har altid en hyggelig pause fra 18.15 - 18.30, og ofte tager folk et eller andet hyggeligt med, vi kan dele.
Vi kan godt lide, du kommer hver gang. Altså at koret har høj prioritet. De andre i stemmegruppen har brug for dig, og det er heller ikke rart at misse en gennemgang af et nyt nummer. Til indlæring af nye stemmer arbejder korlederen med helkors indlæring. Dvs. at alle stemmer lærer en bid ad gangen på skift og sætter det sammen. Det betyder at du skal være vaks og opmærksom til prøverne.
Korlederen lærer din stemmegruppe et forløb på fx. 4 takter ved call respons, går videre til næste stemmegruppe og beder løbende flere af stemmegrupperne om at synge samtidig for at øve stemmerne med “forstyrrelse” fra “fremmede” toner. En rigtig god måde at holde koret aktivt, en følelse af ikke at sidde og vente for længe.
Under indlæring er alle velkomne til at optage lyden på deres telefoner og stille sig i en ring for bedre at kunne fokusere på stemmen.
I hver stemmegrupper er der en primusmotor, som er dygtig til at indlære en ny stemme hurtigt, og som iblandt får opgaven at gå ud med stemmegruppen og øve en stemme, der ikke er faldet helt på plads under indlæringen.
Til vores koncerter ligger vi vægt på, at der er høj energi, vi kan teksterne udenad, vi ikke er bange for at lave fejl og retter dem live med et smil, og vi ser skønne ud i vores sorte tøj med ferrari-røde silketørklæder eller andet ferrari-rødt.
Vi har vores egne solister i koret. Nogen prøver blot at være leadsinger til prøverne, nogen synger solo sammen, og nogen optræder med solo til koncerter. Der er en ting, som er helt sikkert. Man kan kun synge solo til en koncer,t hvis “soundet” er ok... i helsingør gospel kor er der tryghed og vi udstiller ikke nogen.
I koret er det sociale også vigtigt. Derfor er der en fast tradition med sommerfest og julefrokost. Og er der en der har fødselsdag, så er der helt sikkert kage eller lignende. Og hvem vil ikke gerne have sunget fødselsdagssang af et helt kor??